Psykoterapeut MPF
Hvem er jeg?
Jeg hedder Susanne Noél Jakobsen og er født i 1979. Jeg er gift og sammen har vi en datter. Vi er flyttet til Tambohus på Thyholm.
Foruden min psykoterapeut uddannelse er jeg uddannet pædagog og har arbejdet indenfor forskellige områder. Jeg startede med at arbejde i hjemmevejledningen, hvor jeg var tilknyttet bofællesskab, samt havde borgere ude i byen. Derefter var jeg med til at starte et nyt autismetilbud op, til unge med autisme, der fik vi flere unge ind, som ikke havde en diagnose, dette kunne være unge omsorgssvigtede over 18 år, som man ikke helt vidste, hvor de skulle placeres. Det vækkede min interesse for børn- og familieområdet, hvor jeg blev ansat på en institution for anbragte børn og unge. Jeg fik behovet for at komme ud og være med til at forebygge anbringelse, og blev ansat som familiekonsulent, hvor jeg arbejdede i 7 år, hvor jeg havde familiebehandling, samvær, var kontaktperson for børn og unge, konsultative samtaler og gruppeforløb. I Familiecentret var jeg i flere år TR.
Tilbage i 2017 tog jeg en beslutning om, at læse til psykoterapeut, som har været den mest givende rejse professionelt men også personligt. Jeg har taget uddannelsen ved ID Academy (Nu kaldet Vadum Dahl instituttet) som er en integral uddannelse. Jeg blev færdiguddannet maj 2021 og blev certificeret oktober 2021. Jeg har ved siden af mit arbejde haft klienter i terapi.
Jeg blev i april 2022 ansat som familieplejekonsulent, hvor jeg har givet råd og vejledning til plejefamilier, samt fundet plejefamilier og institutioner til de børn og unge der skulle anbringes.
Maj 2024 er jeg ansat som Tilsynskonsulent ved Socialtilsynet, hvor jeg fører tilsyn i plejefamilier.
Derudover er jeg assistent på psykoterapeut uddannelsen ved Vadum Dahl instituttet.
I tvivl om du skal gå i terapi?
Så send en besked til mig og vi kan sammen finde ud af, om hvilken vej du kan gå og om jeg vil kunne hjælpe/støtte dig.
- Teglparken 16 7500 Holstebro
Tlf.: 24402343
Mail: Livshjulet@outlook.dk




